Bogen er andet bind efter “Dengang på Sorø Akademi” i en erindrings triologi og består af en række separate fortællinger, bl.a. titelhistorien.
Det centrale i bogen er den oplevelse som forfatterens tilbagevenden til barndomsbyen som læge i perioden 1965-67 gav, og det ganske specielle forhold, at han som sådan kom til at fungere som læge for mennesker, som han kendte og som kendte ham. En lykkelig lægegerning uden den moderne fremmedgørelses kulde.
Den side af provinsbyens liv som ses fra sygehuset er så vidt forskelligt fra den, der ses på gaden i hverdagen. Om det skriver forfatteren: