“… og der var havnen og skibsfarten,og der var alt det, der gratis fulgte med, middelalderbyen, Ladegården, Asnæsskovene, Røsnæs’ ufatteligt storslåede natur, kysterne, og over det hele havet og himlen, der tilsammen giver egnen dens høje lys, alt det der gør Kalundborgegnen ganske enestående i Danmark. Desuden er historien nærværende. De fleste epoker, siden istidens ler-, grus- og sten-aflejringer dannede egnens landskab, har stadig deres markante aftryk, tundra, stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid, middelalder, renæssance, barok, en smule nyklassicisme, helt op til nutidens industrianlæg. Denne bog er en kærlig hyldest til dette enestående sted …”