Bogen er lige ved at tage pusten fra anmelderen, for der synges prægtigt ud i bogen og uden maskepi. Fænomenet “Videnskabelig uredelighed” er ikke af ny dato, så vi får historien om mødet med den skinbarlige videnskablige svindler i skikkelse af professor Phillip Felig, amerikansk stjerneforsker, og den sleske personage ved navn John Wahren, der tyvstjæler fra en videnskabelig artikel af tre danske forskere, bland andet Leif Sestoft selv. Hvor dagens danske sundhedsvæsen befinder sig i det historiske udviklingsfoløb fra 1960erne til i dag, får vi derfor også et bud på, og det budskab er så trist og sandt, at man skal stå tidligt op for ikke at græde sig i søvn.
Om forskningen hedder det afslutningsvis, polemisk og lige i synet på 70ernes tidsånd: “Forskning er en grundstødning med virkeligheden, som forskeren med sin indsigt finder midler til igen at komme fri af og den er ikke noget, som kan gøre fyldest som en slag øvelse i kvindepolitik, som personalegode eller almindelig underholdning.
Sådan, verden som vilje, ikke verden som forestilling om hvordan den kunne og burde indrettes i den vamle humanismes navn, for så ved vi nok, hvem der trak det længste strå.”